8.2 Kognitive vanskeligheder ved epilepsi
8.2.1. Indledning
Kognitive vanskeligheder ses ofte hos patienter med epilepsi og skyldes dysfunktion i de specifikke områder og netværk i hjernen, der er berørt af den tilgrundliggende patologi, epileptisk aktivitet, komorbid lidelse, f.eks. depression, samt bivirkninger ved antiepileptika, se nedenstående figur 1.
De kognitive vanskeligheder påvirker ofte i høj grad patientens funktionsniveau, ligesom patientens kognitive udvikling afhænger af graden af vanskeligheder og de bagvedliggende årsager.
- Patienter med læsioner i hjernen har oftest mere udtalte kognitive vanskeligheder end patienter uden tydelige læsioner. Sidstnævnte f.eks. idiopatiske generaliserede epilepsiformer (børneabsenceepilepsi, juvenil absenceepilepsi og juvenil myoklon epilepsi) kan dog ofte have lettere kognitive vanskeligheder, der formentlig er relateret til genetisk betinget dysfunktion i bestemte netværk i hjernen eller tab af indlæring i forbindelse med hyppig opmærksomhedsbrist som følge af absencer.
- Tidlig epilepsidebut i barndommen er forbundet med større risiko for udvikling af kognitive vanskeligheder end ved sent debuterende epilepsi. Ved tidlig epilepsidebut ses hyppigere mere generelle kognitive vanskeligheder, et lavt begavelsesniveau, forsinkelser i kognitiv udvikling eller generelt udviklingshandicap. Udfordringer med sværere udviklingshandicap behandles nærmere i kapitel 5.7.
- Status epilepticus, hovedtraumer i forbindelse med anfald og langvarige perioder med behandlingsresistent epilepsi øger risikoen for at udvikle gennemgribende kognitive vanskeligheder.
8.2.1.1 Særligt om kognitive vanskeligheder hos børn
Hos børn kan kognitive vanskeligheder være sammenkædet med adfærdsændringer, der ofte er mere iøjnefaldende end de ledsagende kognitive udfordringer. Som hos voksne kan der ved fokal epilepsi hos børn ses specifik hæmning af kognitive funktioner relateret til det involverede område, men hos børn er der ofte mere diffuse og flygtige sammenhænge imellem lokalisation og funktion end i den færdigudviklede voksenhjerne.
- Manifestering af kognitiv påvirkning forandrer sig med hjernens modningsprocesser. Revurderinger af kognitive problemstillinger er dermed også relevante med års mellemrum, hvis der ses ændringer i barnets indlæring og trivsel.
- For alle børn med epilepsi må fagpersoner kontinuerligt være opmærksomme på barnets almene trivsel som en indikator for eventuelle tilkommende udfordringer. Ved forandringer bør screening for kognitive vanskeligheder foretages, og neuropsykologisk vurdering kan overvejes på denne baggrund, se nedenfor.
- Børn med epilepsi, der igennem lang tid har været velfungerende og fulgt normaludviklingen, kan i nogle tilfælde udvise indlæringsvanskeligheder med stigende alder. Eksempelvis kan opmærksomhedsmæssige vanskeligheder blive tydelige i indskolingsalderen, eller betydelige eksekutive udfordringer kan vise sig med stigende klassetrin, se også kapitel 10.
Referencer (1,2,3,4,5)1. Hermann B, Hansen R, Seidenberg M, Magnotta V, O'Leary D. Neurodevelopmentalvulnerability of the corpus callosum to childhood onset localization-related epilepsy. Neuroimage.2003;18(2):284-92.2. Krivitzky LS, Walsh KS, Fisher EL, Berl MM. Executive functioning profiles from theBRIEF across pediatric medical disorders: Age and diagnosis factors. Child Neuropsychol.2016;22(7):870-88.3. Witt JA, Helmstaedter C. How can we overcome neuropsychological adverse effectsof antiepileptic drugs? Expert Opin Pharmacother. 2017;18(6):551-4.4. Baxendale S, Heaney D. Memory complaints in the epilepsy clinic. Pract Neurol. 2020.5. Forthoffer N, Kleitz C, Bilger M, Brissart H. Depression could modulateneuropsychological status in epilepsy. Rev Neurol (Paris).2020;176(6):456-67.
8.2.2. Udredning
Flere studier tyder på, at kognitive vanskeligheder kan være til stede allerede ved epilepsidebut, og måske endda inden. Man bør derfor være opmærksom på eventuelle kognitive vanskeligheder, allerede når epilepsidiagnosen stilles. Der er risiko for en underrapportering af eventuelle kognitive vanskeligheder fra både patient og pårørende, dels da de kognitive vanskeligheder af patienten kan opfattes som et vilkår, som de har levet med altid, og dels kan patienten mangle et sprog i forhold til at kunne beskrive og angive de kognitive vanskeligheder fyldestgørende, hvis de ikke udspørges konkret. Endelig kan eventuelle vanskeligheder være skjulte, fordi miljøet omkring patienten har kompenseret for disse.
- Udredning af kognitive vanskeligheder kan ske dels ved en screening af enten specifikke eller generelle vanskeligheder og udfald i forhold til patientens funktionsniveau, dels ved en mere omfattende neuropsykologisk undersøgelse.
- Det subjektive klagebillede kan også påvirkes af patientens emotionelle tilstand. Derfor screenes der rutinemæssigt for angst og depression som led i en neuropsykologisk undersøgelse, se kapitel 8.1.
- Patienter med åbenbar psykiatrisk lidelse, f.eks. depression, bør så vidt muligt først undersøges neuropsykologisk, efter effekten af den psykiatriske behandling er sat ind.
8.2.2.1 Screening
Det anbefales som et minimum, at der ved første undersøgelse (udredning) og efterfølgende behandling spørges ind til kognitive vanskeligheder, se appendix
- Ved mistanke om kognitive vanskeligheder, kan der også screenes systematisk ved hjælp af kortere test, interviews eller observation hos læge, sygeplejerske, ergo-, fysioterapeut eller pædagog/skolelærer, eksempelvis med EpiTrack, se ref (11)11. Helmstaedter C, Schoof K, Rossmann T, Reuner G, Karlmeier A, Kurlemann G.Introduction and first validation of EpiTrack Junior, a screening tool for the assessment of cognitiveside effects of antiepileptic medication on attention and executive functions in children andadolescents with epilepsy. Epilepsy Behav. 2010;19(1):55-64.. En systematisk screening kan dog betyde, at der skal anvendes mere konsultationstid, end der er ressourcer til i dag.
- En del patienter bør henvises til videre udredning, ofte i form af neuropsykologisk undersøgelse (se punkt 2.2.). I primær sektor vil dette afhænge af mulighederne for ydelserne i den enkelte kommune.
- For patienter med behov for afklaring af funktionsniveauet i hverdagen kan ADL-vurdering også bidrage til afklaring.
- For børn vil udviklingsbeskrivelser fra pædagoger samt observationer fra skolelærere og afdækning af fagligt niveau ligeledes kunne belyse funktionsniveau i hverdagen.
- Screening kan også have et selvstændigt formål, f.eks. ved at bidrage til at overvåge ændringer af funktionsniveauet efter medicinomlægninger.
- Hvis der ikke er mulighed for henvisning til en neuropsykologisk undersøgelse, bør man som et minimum notere i journalen, at patienten har kognitive klager, og eventuelt foretage en kortere screening.
- Mini Mental Status Examination (MMSE) kan anvendes ved mistanke om ledsagende neurodegenerativ sygdom, dvs. hvor patienter og/eller pårørende oplever tiltagende kognitive vanskeligheder, som ikke kan relateres til epilepsien. Screening kan være nyttig i den samlede vurdering af, om patienten bør henvises til udredning på en hukommelsesklinik.
Lægehåndbogen, MMS: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/skemaer/geriatri/mms-mini-mental-status/
Særligt for børn
- Spørgeskemabaseret selvrapportering f.eks. Behaviour Rating Inventory of Executive Function (BRIEF) for pårørende (forefindes i voksenudgave, til skolebørn og til førskolebørn).
- Hos børn er observationer fra pædagoger og lærere omkring barnet af stor betydning for opsporing af kognitive vanskeligheder og uregelmæssigheder i udviklingen. Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse (DPU) er anvendelig som screeningsredskab hos småbørn og førskolebørn og kan som oftest udføres af barnets primærpædagog i børnehave eller vuggestue på forespørgsel. For skolebørn vil vurdering af faglig udvikling og den almindelige adfærdsobservation, der sker i undervisningsmiljøet, være brugbar som screening. Behandlere kan udbede sig en skoleudtalelse fra hjemskolen, som afspejler dette.
Hogrefe: Søgeresultat for: ‚BRIEF – Hogrefe Psykologisk Forlag
Dansk Psykologisk Forlag, ’Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse 0-6 år’, 3. udgave af Jørgen Lyhne og Anna Marie Langhoff Nielsen:
https://dpf.dk/produkt/dansk-paedagogisk-udviklingsbeskrivelse-0-6-aar-3-udg/
8.2.2.2 Neuropsykologisk undersøgelse
Undersøgelsen anvendes til at give klarhed omkring kognitive udfordringer og styrker og udgør derfor ofte fundamentet for patientens egen forståelse, rådgivning, rehabilitering, m.m.
En neuropsykologisk undersøgelse bør være epilepsifokuseret og i udgangspunktet foregå i sygehusregi.
- En neuropsykologisk undersøgelse består af
- en grundig beskrivelse af patientens egne subjektive klager og de pårørendes observationer, beskrivelse af skole- og uddannelsesforløb samt erhverv, ligesom der spørges ind til eventuel psykiatrisk lidelse.
- en klinisk vurdering af emotionel tilstand, kognitiv og socialkognitiv funktion. Ved mistanke om angst eller depression foretages der en screening til belysning heraf.
- testning af patientens kognitive funktion (f.eks. opmærksomhed, tempo, sprog og visuelt-rumlig funktion, indlæring, hukommelse samt patientens evne til at danne overblik og løse problemer). Dette gøres ved hjælp af specialudviklede tests. Ved mistanke om accelereret glemsel kan patientens hukommelse for det indlærte materiale testes én uge efter sessionen.
- en konklusion, hvor det vurderes om testresultatet er foreneligt med de subjektive klager og den pågældende epilepsitype, bivirkninger til den medikamentelle behandling og/eller eventuelle hjernelæsioner. Herunder vurderes det, hvilke af de i figur førstnævnte faktorer der skønnes mest betydende for det kognitive funktionsniveau.
- Ved epilepsikirurgisk udredning anvendes neuropsykologisk undersøgelse til vurdering af patientens funktionsniveau før og efter operation. Desuden kan undersøgelsen bidrage fokaldiagnostisk og især til lateralisering af dysfunktion til den dominante eller non-dominante hemisfære. Desuden foretages der en forventningsafstemmende samtale med fokus på de psykologiske og kognitive aspekter ved operation, se kapitel 6.2.
- I andre sammenhænge kan en neuropsykologisk undersøgelse bidrage i udredningen og klassifikationen af epilepsitype.
- Neuropsykologisk undersøgelse kan også gennemføres på mistanke om anden neurologisk sygdom f.eks. udvikling af neurodegenerativ lidelse i tillæg til epilepsien.
- Monitorering på baggrund af en neuropsykologisk undersøgelse tidligt i behandlingsforløbet kan være relevant ved større medicinomlægninger, ved opstart af ketogen diæt, se kapitel 6.4, eller VNS, se kapitel 6.3, efter behandlende læges individuelle skøn.
Særligt for børn
- For børn vil den neuropsykologiske udredning være retningsgivende for pædagogiske indsatser omkring barnet i børnehave, skole og hjem.
- Hos børn kan udtrykket af kognitive vanskeligheder forandre sig med tiden i takt med hjernens udvikling og naturlige forandringer i kravniveau med stigende alder. Der kan derfor være behov for neuropsykologisk revurdering af barnets kognitive vanskeligheder og styrker efter en årrække for at holde beskrivelsen af udfordringer eksakt og tilpasse pædagogiske rammer omkring barnet.
- Ved særligt indgribende eller behandlingsrefraktær epilepsi kan neuropsykologisk udredning udgøre en baseline og følges op med regelmæssig tracking for nøje at følge barnets kognitive udvikling og udgøre en del af beslutningsgrundlaget for behandlingsstrategi, se kapitel 6.1.
8.2.2.3 Ergoterapeutisk undersøgelse
Undersøgelsen har til formål at afdække aktivitetsproblemer og underliggende fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse, der hæmmer eller forhindrer nødvendige og ønskede hverdagsaktiviteter hos børn og voksne.
- Undersøgelsen kan omfatte en række forskellige validerede testredskaber.
- Undersøgelsen består af kortlægning af patientens egen opfattelse af aktivitetsproblemerne, eventuelt oplysninger fra pårørende, samt den objektive ergoterapeutiske ADL-vurdering (Activity of Daily Living), hvor patienten observeres under udførsel af udvalgte hverdags-, arbejds- eller fritidsaktiviteter, som er relevante for patientens situation og de kognitive klager. ADL-vurderingen af den praktiske aktivitetsudførsel afdækker vanskeligheder med vågenhed, perception, opmærksomhed, hukommelse og sprog. ADL-vurderingen afdækker i særlig grad eksekutive vanskeligheder, herunder bl.a. initiativ, planlægning, overblik, kognitiv fleksibilitet, inhibering, brug af feedback og selvmonitorering.
- Undersøgelsen bidrager til:
- et samlet billede af personens ressourcer og udfordringer i forhold til ADL.
- afdækning af sansemønstre hos bl.a. udviklingshandicappede.
- at undersøge behovet for en rehabiliterende indsats.
- vurdering af voksne patienters eksekutive funktioner forud for opstart af ketogen diæt-behandling. Vurderingen af patientens ressourcer vil således kunne belyse, om patienten selv har ressourcerne til at varetage diæten og omfanget samt karakteren af nødvendige støtteforanstaltninger, for at diæten kan gennemføres, se kapitel 6.4.
- at danne grundlag for et samarbejde med patient og myndigheder i patientens hjemlige regi og udgangspunkt for anbefaling af støtteforanstaltninger i hjemmet.
Referencer (2,6,7,8,9,10,11,12,13,14)2. Krivitzky LS, Walsh KS, Fisher EL, Berl MM. Executive functioning profiles from theBRIEF across pediatric medical disorders: Age and diagnosis factors. Child Neuropsychol.2016;22(7):870-88.6. Witt JA, Helmstaedter C. Cognition in the early stages of adult epilepsy. Seizure.2015;26:65-8.7. Helmstaedter C, Winter B, Melzer N, Lohmann H, Witt JA. Accelerated long-termforgetting in focal epilepsies with special consideration given to patients with diagnosed andsuspected limbic encephalitis. Cortex. 2019;110:58-68.8. Helmstaedter C, Witt JA. How neuropsychology can improve the care of individualpatients with epilepsy. Looking back and into the future. Seizure. 2017;44:113-20.9. Wilson SJ, Baxendale S, Barr W, Hamed S, Langfitt J, Samson S, et al. Indications andexpectations for neuropsychological assessment in routine epilepsy care: Report of the ILAENeuropsychology Task Force, Diagnostic Methods Commission, 2013-2017.Epilepsia.2015;56(5):674-81.10. Lutz MT, Helmstaedter C. EpiTrack: tracking cognitive side effects of medication onattention and executive functions in patients with epilepsy. Epilepsy Behav. 2005;7(4):708-14.11. Helmstaedter C, Schoof K, Rossmann T, Reuner G, Karlmeier A, Kurlemann G.Introduction and first validation of EpiTrack Junior, a screening tool for the assessment of cognitiveside effects of antiepileptic medication on attention and executive functions in children andadolescents with epilepsy. Epilepsy Behav. 2010;19(1):55-64.12. Carswell A, McColl MA, Baptiste S, Law M, Polatajko H, Pollock N. The CanadianOccupational Performance Measure: a research and clinical literature review. Can J Occup Ther.2004;71(4):210-22.13. Helmstaedter C, Witt JA. Epilepsy and cognition-A bidirectional relationship? Seizure. 2017;49:83-9.14. Baxendale SA, Wilson SJ, Baker GA, Barr W, Helmstaedter C, Hermann BP, et al.Tenthings every neurologist needs to know about neuropsychological assessments and interventionsin people with epilepsy.Eur J Neurol.2020;27(2):215-20.
8.2.3. Rehabilitering, habilitering, kognitiv træning
Der bør så vidt muligt benyttes en helhedsorienteret tilgang, hvori der indgår psykoedukation, træning af kognitive strategier og hjælp til håndtering af de hyppigt forekommende emotionelle problematikker, f.eks. epilepsispecifikke stressorer og psykiatrisk komorbiditet samt opfordring til fysisk aktivitet, se også kapitel 8.1.
- Der findes kun relativt få studier vedrørende effekt af kognitiv træning specifikt af patienter med epilepsi. Disse omhandler primært hukommelsestræning af voksne patienter med temporallapsepilepsi, hvor der findes en vis effekt.
- Rehabiliterende indsatser rettet specifikt mod patienter med epilepsi er at foretrække. Patienter med epilepsi skønnes dog at kunne profitere af de eksisterende tilbud inden for hjerneskadeområdet med rehabilitering, habilitering, kognitiv træning, rådgivning og støtte på linje med andre neurologiske patienter med kognitive vanskeligheder som regel med afsæt i en genoptræningsplan. Det er dog nødvendigt at sikre, at fagpersonalet har eller får indsigt i de særlige aspekter ved epilepsi, som påvirker det kognitive funktionsniveau jævnfør figur 1. Kontakt med den behandlende neurolog eller epilepsiklinik er derfor afgørende.
- Ved psykiatrisk komorbiditet bør der ved udredning, og behandling af depression eller ADHD samarbejdes med psykiater. Patienter med epilepsi profiterer ofte af sådanne individuelt tilrettelagte forløb, der kan strække sig over tid, se kapitel 8.1.
Særligt om børn
Hos børn og unge med epilepsi er der ikke evidens for effekt af optræning af specifikke kognitive funktioner. Der bør i stedet fokuseres på kompenserende tiltag. Den ene del retter sig mod det pædagogisk arbejde med indarbejdelse af kompenserende kognitive strategier, som barnet i stigende grad kan tilegne sig efter alder og evneniveau. Den anden del er støttende og kompenserende tiltag omkring barnet i børnehave/skolemiljø og i hverdagslivet hjemme i familien. Ved psykiatrisk komorbiditet bør udredning og behandling af depression eller ADHD altid foregå i samarbejdes børne-unge-psykiater.
Referencer (15,16,17)15. Michaelis R, Tang V, Goldstein LH, Reuber M, LaFrance WC, Jr., Lundgren T, et al.Psychological treatments for adults and children with epilepsy: Evidence-based recommendationsby the International League Against Epilepsy Psychology Task Force. Epilepsia. 2018;59(7):1282-302.16. Joplin S, Stewart E, Gascoigne M, Lah S. Memory Rehabilitation in Patients withEpilepsy: a Systematic Review.Neuropsychol Rev. 2018;28(1):88-110.17. Feter N, Alt R, Hafele CA, da Silva MC, Rombaldi AJ.Effect of combined physicaltraining on cognitive function in people with epilepsy: Results from a randomized controlled trial.Epilepsia. 2020;61(8):1649-58.
8.2.4. Støttemuligheder, rådgivning og andre tiltag
- Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund har landsfunktion og tilbyder tværfagligt tilrettelagte kognitive udredninger til børn, unge og voksne med epilepsi samt rehabiliteringsforløb for voksne patienter.
- Kommunale hjerneskadecentre og kommunikationscentre tilbyder også rehabiliteringsforløb til patienter med epilepsi. Mulighederne kan variere fra kommune til kommune, og da patienter med epilepsi ofte har flere funktionsnedsættelser, vil et genoptræningstilbud variere afhængigt af patientens individuelle behov.
- Støttemuligheder og pædagogiske tiltag i børnehave, skole og under uddannelse gennemgås i kapitel 10.1.
- Støtte til tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller fastholdelse på arbejdsmarkedet via f.eks. forskellige arbejdspraktikforløb eller arbejdsmæssig afklaring gennemgås i kapitel 10.1.
Materialer til patienter, pårørende og fagpersoner
- Vedrørende mestring af kognitive vanskeligheder, råd til patienter, pårørende og fagpersoner, se også kapitel 11.1. Individuel rådgivning vil kunne indhentes af den sundhedsfaglige instans.
- Specialrådgivning om Epilepsi er en landsdækkende funktion, hvis primære funktion er at rådgive professionelle og borgere med epilepsi samt deres pårørende og kan kontaktes vedrørende socialt faglige spørgsmål, om støttemuligheder og arbejdsmæssige problematikker samt om anden epilepsispecifik viden.
- Specialrådgivning om Epilepsi har udgivet ” Voksne og epilepsi” og ”Unge og Epilepsi”, hvor der kan hentes råd og vejledning om støtte til patienter med epilepsi.
http://www.filadelfia.dk/formidling/specialraadgivning
VISO:
https://socialstyrelsen.dk/viso
- Særligt om børn
Socialstyrelsens side “Pædagogiske tips til børn med hjerneskade og epilepsi” giver praktiske råd til kompenserende tiltag for de fleste af de kognitive vanskeligheder, der kan opstå som følge af epilepsi.
- Socialstyrelsen har udgivet ”Elever med epilepsi – inklusion i skolen”, hvor der kan hentes viden og gode råd om inklusion og støtte til elever med epilepsi og kognitive vanskeligheder.
- Specialrådgivning om Epilepsi har publiceret information om støttemuligheder og inkluderende tiltag om børn med epilepsi: ”Børn og Epilepsi”, ”Børn og Epilepsi – Praktiske Råd” og ”Pædagogiske redskaber ved CSWS”.
Socialstyrelsen, “Pædagogiske tips til børn med hjerneskade og epilepsi: https://socialstyrelsen.dk/handicap/hjerneskade/bornehjernekassen/paedagogiske-tips/til-born-med-hjerneskade-og-epilepsi
Socialstyrelsen, ”Elever med epilepsi – inklusion i skolen”:
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/elever-med-epilepsi
Specialrådgivning om Epilepsi:
http://www.filadelfia.dk/formidling/specialraadgivning
8.2.5. Ikke-lægefagligt resume: Kognitive vanskeligheder ved epilepsi
Hvad betyder ”kognitive vanskeligheder”?
Kognitive vanskeligheder er en samlet betegnelse for problemer med at koncentrere sig, lære nyt og huske samt at planlægge og gennemføre sine planer. De forskellige kognitive funktioner er knyttet til bestemte områder og forbindelser i hjernen. Hvis de områder og forbindelser påvirkes, giver det særlige mønstre af kognitive problemer. F.eks. er tindingelappen vigtig for hukommelse. Hvis man har tindingelapsepilepsi, vil man derfor ofte have problemer med at huske.
Hvorfor har man kognitive vanskeligheder?
Der kan være mange årsager til, at personer med epilepsi har kognitive vanskeligheder. Det skyldes som regel, at områder i hjernen, der skaber de epileptiske anfald, ikke fungerer helt, som de skal, og derfor også giver kognitive vanskeligheder. Mange epileptiske anfald, bivirkninger ved epilepsimedicin eller psykisk lidelse, f.eks. depression, kan forværre de kognitive problemer.
Hvordan finder man ud af, om man har kognitive vanskeligheder?
Screening for kognitive vanskeligheder foregår hos sygeplejerske og læge i epilepsiklinikken. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at en neuropsykolog undersøger de kognitive funktioner nærmere. Og i nogle tilfælde er der behov for, at en ergoterapeut tester mere praktiske færdigheder, herunder evnen til at udføre daglige gøremål i hjemmet.
Kan børn også have kognitive vanskeligheder grundet epilepsi?
Ja, risikoen for kognitive vanskeligheder er mindst lige så stor hos børn som hos voksne, og det kan være årsag til, at barnet udvikler sig langsommere end ellers. Observationer fra pædagoger og lærere omkring børn med epilepsi er af stor betydning for opsporing af kognitive vanskeligheder i udviklingen.
Kan man gøre noget ved kognitive vanskeligheder?
Ja, det er vigtigt at forstå de kognitive udfordringer, så man kan håndtere dem bedst muligt, og der findes en række muligheder for støtte og vejledning, f.eks. hvis man er i gang med en uddannelse. I nogle tilfælde, f.eks. ved et tydeligt tab af kognitiv funktion, vil kommunen kunne tilbyde kognitiv træning.
Hvorfor er det vigtigt for mig at vide, om jeg har kognitive udfordringer?
Kognitive vanskeligheder i varierende sværhedsgrad er almindeligt forekommende, når man har epilepsi. Rådgivning, støtte og eventuelt træning kan hjælpe til, at man kan følge med i skolen, gennemføre en uddannelse eller fastholde et job.
