Arbejdsgruppernes anbefalinger

Hos alle patienter med epilepsi bør der være foretaget eller foreligge overvejelser om anfalds- og epilepsi-, og (hvor det er relevant) syndromklassifikation (kapitel 4.1.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Patienter, der ikke er har opnået anfaldskontrol, skal diagnostisk revurderes med henblik på sikker diagnose og epilepsiklassifikation samt afklaring af eventuelle anfaldsprovokerende faktorer (kapitel 6.1.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Patienter, som opfylder the International League Against Epilepsy (ILAE) kriterier for medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi (fortsat anfald trods to relevante antiepileptika forsøgt i relevant dosis uden væsentlige bivirkninger), bør henvises til behandling på regionsniveau med henblik på yderligere udredning (kapitel 6.1.2.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Konklusion af video-EEG skal indeholde diagnose (herunder beskrivelse af de kliniske episoder), EEG (IFCN-klassifikation) og ILAE klassifikation af anfald/epilepsi (kapitel 6.1.3.1.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

For patienter med sjældne anfald kan hjemmevideo-registrering være en diagnostisk mulighed (kapitel 6.1.3.1.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Patienter, som opfylder ILAE’s kriterier for medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi, skal have foretaget MRC i henhold til epilepsiprotokol efter ILAE’s retningslinjer (kapitel 6.1.3.1.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Hos patienter med medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi kan overvejes yderligere udredning dvs. metabolisk, genetisk, neuropsykologisk og psykiatrisk samt undersøgelse med specialiseret billeddannelse f.eks. PET-skanning (kapitel 6.1.3.1.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Ved nyopståede langvarige anfald, serier af anfald og status epilepticus skal den tilgrundliggende årsag findes og behandles (kapitel 7.2.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Akut anfaldsbehandling startes efter tre minutter for generaliseret/bilateral tonisk-klonisk anfald (kapitel 7.2.2.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Ophobede generaliserede/fokale til bilaterale toniske-kloniske anfald skal behandles hurtigt under indlæggelse (kapitel 7.2.2.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Ved epileptiske anfald, som opfylder kriterierne for status epilepticus, anbefales behandling med benzodiazepiner uden for hospital og som indledende hospitalsbehandling. Behandlingen kan gentages efter fem minutter ved fortsat anfaldsaktivitet (kapitel 7.2.2.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Hvis den indledende behandling af generaliserede/fokale til bilaterale toniske-kloniske anfald med benzodiazepiner ikke har stoppet anfaldet efter 10 minutter, skal der startes behandling med i.v. antiepileptikum (kapitel 7.2.2.2).
Anbefaling: stærk.
Dokumentation: høj

Ved vedvarende generaliserede/bilaterale tonisk-kloniske anfald (konvulsiv status epilepticus) skal patienten bedøves med propofol og/eller midazolam senest efter 30 minutter (kapitel 7.2.3).
Anbefaling: stærk.
Dokumentation: høj

Ved non-konvulsivt status epilepticus behandles initialt med to eller flere antiepileptika, og anæstesi kan overvejes afhængigt af individuel vurdering (kapitel 7.2.4).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Patienter med epilepsi og fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse med nedsat habilitet har særligt behov for tværfagligt samarbejde. Der vil ofte være behov for ledsagelse af pårørende eller professionelle omsorgspersoner, som har særlig kendskab til at aflæse og fortolke personens ønsker og behov og som har viden om patientens sociale baggrund, historie og hverdagsliv (kapitel 5.7.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Pårørende eller omsorgspersoner til patienter med epilepsi og udviklingshandicap bør anvende anfaldskalender med struktureret anfaldsbeskrivelse og registrering. Hvis der er usikkerhed om anfaldstypen kan man overveje videooptagelse af anfald, hvis der er samtykke/tilladelse til dette (kapitel 5.7.3.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Ændringer og opstart i medicinsk behandling kræver særlig opmærksomhed på virkning og bivirkninger hos patienter med epilepsi og udviklingshandicap (kapitel 5.7.4).
Anbefalingen: god praksis
Dokumentation: lav

Hos patienter med epilepsi og udviklingshandicap bør der som hovedregel foreligge en skriftlig vejledning for akut anfaldsbehandling (kapitel 5.7.4.4).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Patienter med generaliserede/bilateral tonisk-kloniske anfald, som er alene f.eks. om natten, anbefales at anvende en klinisk godkendt anfaldsalarm, såfremt hurtig observation og behandling kan iværksættes (kapitel 5.7.3.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Ved pludselig anfaldsforværring hos patienter med udviklingshandicap anbefales det at have særlig opmærksomhed på udredning af andre somatiske og psykiatriske tilstande (kapitel 5.7.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Ved omfattende/invaliderende mestringsvanskeligheder i hverdagslivet bør patienter med epilepsi og udviklingshandicap tilbydes specialfaglig individuel udredning med henblik på målrettede og tilpassede rehabiliterende indsatser (kapitel 5.7.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Kvinder med epilepsi, som er i den fertile alder, bør følges til ambulant kontrol hos børnelæge eller neurolog med særlig viden om epilepsi og tilknyttes epilepsisygeplejerske som sikrer regelmæssig information om forholdsregler ved prævention og graviditet (kapitel 5.5.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav

Hos kvinder i den fertile alder over 17 år som behandles med carbamazepin, phenytoin, barbiturater samt høje doser af topiramat og perampanel, foreslås anden prævention end østrogenholdige p-piller (kapitel 5.5.2.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav

Ved behandling med lamotrigin bør plasmakoncentrationen kontrolleres før og efter påbegyndelse eller ophør af østrogenholdige p-piller eller andet hormontilskud, således at dosis af lamotrigin kan reguleres med henblik på opretholdelse af en stabil plasmakoncentration (kapitel 5.5.2.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Behandling med valproat frarådes hos kvinder i den fertile alder, så vidt det er muligt og bør ikke bruges ved fokal epilepsi. Hvis det anvendes alligevel, skal årsagen dokumenteres i journalen med årlig gennemgang af risikovurdering (i henhold til bestemmelser fra EMA – LINK) (kapitel 5.5.4).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Under graviditet anbefales behandling med lamotrigin, levetiracetam eller carbamazepin i monoterapi, når dette er muligt (kapitel 5.5.4).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Ved behandling med valproat* eller enzyminducerende antiepileptika anbefales dagligt tilskud af folinsyre på 5 mg fra tre mdr. før graviditet og gennem første trimester. Ved behandling med andre antiepileptika tilrådes 0,4 mg. (* valproat bør dog kun bruges efter nøje overvejelser til kvinder i den fertile alder)(kapitel 5.5.5).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav

Plasmakoncentrationen af antiepileptika bør monitoreres i forbindelse med graviditet (før, under og efter) for at fastholde en stabil plasmakoncentration (kapitel 5.5.7).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Kvinder med epilepsi anbefales at føde på et sygehus med neurologisk og pædiatrisk assistance (kapitel 5.5.9).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Som hovedregel anbefales, at også kvinder med epilepsi ammer deres børn, uanset hvilket antiepileptikum de får (kapitel 5.5.10).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Ved valg og justering af antiepileptika tages der højde for patientens alder og eventuel komorbiditet. Ved stabil behandling kan opfølgende kontrol varetages af alment praktiserende læge i samarbejde med speciallæge i neurologi (kapitel 5.6.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Ved nydiagnosticeret epilepsi hos ældre anbefales lav startdosis, langsom dosisoptrapning og lav første måldosis (kapitel 5.6.2.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Oxcarbazepin, lamotrigin, eslicarbazepin, lacosamid, carbamazepin og phenytoin skal anvendes med forsigtighed hos patienter med kardielle overledningsforstyrrelser, ved kombination med andre medikamenter, der kan ændre hjertets elektrofysiologi, og hos patienter med elektrolytforstyrrelser, samt ved polyfarmaci (kapitel 5.6.2.2.).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Patienter, der er over 50 år og som har været i behandling med antiepileptika i over 2 år, anbefales DXA-skanning og måling af plasma 25-hydroxy-vitamin-D, ioniseret Ca++og basisk fosfatase hvert 2-3 år. Dette gælder også for alle postmenopausale kvinder og for personer med andre risikofaktorer for osteoporose (kapitel 5.6.2.6).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Ved behandling af patienter med moderat til svær nyreinsufficiens anbefales tæt monitoreri af nyrefunktion og justering af dosis af antiepileptika, såfremt det pågældende præparat udskilles gennem nyrerne (kapitel 5.6.4.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Ved medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi skal diætbehandling altid overvejes. Behandlingen kan tilbydes både til børn og voksne, evt. i parallelforløb med anden udredning, f.eks. ved epilepsikirurgi (kapitel 6.4.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Ved medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi hos børn kan diætbehandling også iværksættes i parallelforløb med anden udredning, f.eks. epilepsikirurgisk udredning (kapitel 6.4.4).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Ved medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi hos voksne kan diætbehandling gennemføres hos udvalgte patienter uanset funktionsniveau (kapitel 6.4.4.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Behandling med ketogen diæt bør altid foregå på et regionalt niveau (børn) eller højt specialiseret niveau (voksne) med særlig specialiseret erfaring (kapitel 6.4.10).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Forud for start af ketogen diæt skal der i alle tilfælde screenes for eventuelle kontraindikationer, som sjældne metaboliske sygdomme, visse leversygdomme samt for porfyri (kapitel 6.4.4).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Epilepsidiagnosen bør opfylde de internationale operationelle definitioner for epilepsikriterier fra ILAE (kapitel 3.1.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Inden epilepsidiagnosen stilles, bør potentielle differentialdiagnoser nøje overvejes (kapitel 3.1.7).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Epilepsi er en klinisk diagnose, hvor anamnesen er central og er støttet af parakliniske undersøgelser. For systematisk anamneseoptagelse kan der f.eks. bruges et skema (kapitel 3.1.8.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lavt, klinisk erfaring

Efter første epileptiske anfald bør der udføres et EEG, medmindre diagnosen er sikker og ætiologien er kendt (kapitel 3.1.8.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

MR-skanning af cerebrum er den foretrukne billeddiagnostiske undersøgelse ved udredning af epilepsi. Hvis MR-skanning ikke kan gennemføres, eller ventetiden på MR-skanning vurderes for lang, kan CT-skanning af cerebrum evt. med kontrast være alternativ (kapitel 3.1.8.3).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Cerebrospinalvæske-undersøgelse er indiceret, hvis der er tegn på infektiøs/inflammatorisk sygdom i hjernen (kapitel 3.1.8.4).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Genetisk udredning kan være indiceret hos børn (især ved debut af epilepsi < 4 år) og hos voksne med tidlig debut af epilepsi (før 4-årsalderen), med udviklingsforstyrrelse, progressiv tilstand og/eller uafklaret epilepsi og indikationen for genetisk udredning afgøres af pædiater/neurolog i samarbejde med genetiker (kapitel 3.1.8.5).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Neurometabolisk udredning bør udføres ved børn med anfaldsdebut < 1 måned gammel samt ved begrundet mistanke om neurometabolisk sygdom hos ældre børn (kapitel 3.1.8.6).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Patienter med medicinsk behandlingsrefraktær fokal epilepsi bør henvises til udredning på en afdeling med højt specialiseret funktion med henblik på epilepsikirurgi (kapitel 6.2.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Tidligt i forløbet og særligt hos børn bør det afklares, om der er tale om medicinsk behandlingsrefraktær fokal epilepsi og i så fald anbefales udredning med henblik på epilepsikirurgi (kapitel 6.2.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Udredning med henblik på epilepsikirurgi bør følge en struktureret algoritme (kapitel 6.2.4.2)
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Ved påvist strukturel cerebral skade, som vurderes at være årsag til epileptisk anfald, startes vanligvis profylaktisk antiepileptisk behandling efter første epileptiske anfald (Kapitel 5.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Ved enhver form for ændring i kombination af forskellige typer antiepileptika eller anden medicin bør der tages højde for mulige farmakologiske interaktioner (Kapitel 5.1.1.2).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Monitorering af plasmakoncentrationen af antiepileptika anbefales ved mistanke om nedsat kompliance, risiko for farmakologiske interaktioner, ændringer i nyre- eller leverfunktion og før, under og efter graviditet. Monitorering bør også overvejes hos patienter med kognitiv funktionsnedsættelse (Kapitel 5.1.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Når et antiepileptikum findes som retard-præparat, anbefales brug af dette (Kapitel 5.1.3).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Børn, unge og voksne med epilepsi og med tegn på kognitive, sociale eller adfærdsmæssige vanskeligheder, bør tidligt i behandlingsforløbet tilbydes epilepsifagligt funktionsevnevurdering og/eller rehabilitering (kapitel 9.1.3).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Der bør være opmærksomhed på, at pårørende kan have behov for individuelt tilpassede psykosociale støttende indsatser fra kommune eller behandlingssted (kapitel 9.1.3.2).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Der bør fokuseres på målrettede og tidlige indsatser for at afbøde flest mulige psykosociale følger af sygdommen og evt. komorbiditet med henblik på at opnå bedst mulig livskvalitet (kapitel 9.1.3.2).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Ved behandling af børn/unge med epilepsi skal der tidligt fokuseres på transition i et struktureret set-up (kapitel 5.3.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Ved udredning og behandling af epilepsi bør der løbende udspørges om kognitive vanskeligheder eller screenes herfor som en del af den rutinemæssige kliniske anamnese. Ved mistanke om funktionshæmmende kognitive vanskeligheder bør patienten henvises til neuropsykologisk undersøgelse og/eller evt. ADL-vurdering (kapitel 8.2.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Udredning for kognitive vanskeligheder hos patienter med epilepsi bør ske under inddragelse af specialviden om epilepsi, kognition og adfærd (kapitel 8.2.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Patienter med epilepsi med kognitive vanskeligheder bør jævnligt og afhængigt af behov tilbydes individuelt tilpasset psykoedukation, vejledning, støtte og eventuelt kognitiv træning af strategier, så vidt muligt ud fra en helhedsorienteret tilgang (kapitel 8.2.3).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Behandlende instans bør understøtte, at viden fra kognitiv udredning og/eller funktionsevnevurdering videreformidles fra sygehus eller anden udredende instans til kommune, familie, skole, uddannelse eller job med henblik på lettilgængelig og forståelig information til støtte af patienten i forhold til opfølgende behov (kapitel 8.2.3)
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Behandling af epilepsi hos børn og unge bør følge en veldokumenteret algoritme, hvor der indgår både medicinsk og ikke-medicinsk behandling (kapitel 5.2.1.).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Børn og unge med epilepsi skal behandles af eller i tæt samarbejde med en børnelæge med indgående kendskab til epilepsi hos børn og unge. Såfremt de ikke har opnået anfaldskontrol efter afprøvning af to antiepileptika, bør det foregå på regionalt eller højt specialiseret niveau (kapitel 5.2.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Antiepileptisk behandling bør fortsætte indtil minimum to år med fuld anfaldskontrol. Beslutning om start og ophør af behandlingen afhænger af barnets/den unges alder, epilepsitypen og det eventuelle syndrom. Beslutningen tages i fællesskab med patienten (afhængigt af alder) og forældrene (kapitel 5.2.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Alle patienter bør have foretaget en synsfeltsundersøgelse hos en øjenlæge før behandlingen med vigabatrin påbegyndes, og derefter med intervaller på 6 måneder under hele behandlingen (kapitel 5.2.3).
Anbefaling: svag
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Forebyggende behandling med antiepileptika tilbydes, når der er stillet en epilepsidiagnose. Dog ved sjældne anfald, f.eks. hvis der er mere end fem år mellem anfaldene, bør fordele ved lille risiko for fornyede anfald vurderes kritisk i forhold til ulemper ved behandling (kapitel 5.4.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Generelt anbefales ikke udtrapning af medicin ved juvenil myoklon epilepsi grundet høj risiko for recidiv (kapitel 5.4.3.2).
Anbefaling: lav
Dokumentation: lav

Medicinaftrapning anbefales at foregå langsomt (over uger/måneder) med ét præparat ad gangen. Udtrapning af benzodiazepiner og phenobarbital bør ske særligt langsomt (kapitel 5.4.3.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Ved akutte symptomatiske anfald (dvs. epileptiske anfald indenfor 7 dage efter cerebral læsion) er der ikke absolut indikation for opstart af antiepileptika. Hvis man vælger at starte, bør der samtidig være overvejelser om efterfølgende udtrapning (kapitel 5.4.3).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Der bør altid anvendes en struktureret metode til anfaldsobservation og anfaldsregistrering, og patienten og de pårørende/omsorgspersoner bør være nøje instrueret i anvendelse heraf (kapitel 7.3.1)
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Det bør løbende vurderes, om der er behov for forebyggende tiltag, især hos personer som anses for at have forhøjet risiko for anfaldsrelaterede skader og/eller SUDEP (kapitel 11.1.2.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Hos personer med generaliserede/fokal til bilaterale toniske-kloniske anfald, som opholder sig alene, f.eks. om natten, anbefales at anvende en klinisk godkendt anfaldsalarm, når hurtig livreddende førstehjælp og medicinering kan igangsættes ved behov (kapitel 5.7.3.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Personer med epilepsi og deres pårørende bør som led i den sundhedsfaglige behandling guides til at identificere anfaldsprovokerende faktorer som f.eks. stress, dårlig søvn, medicinsvigt, alkohol, euforiserende stoffer med videre, for derved at minimere/om muligt undgå anfald ved justeringer i livsstil (kapitel 7.3.4).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Der bør være systematisk fokus på at forebygge, afdække og håndtere anfaldsprovokerende stressfaktorer i dagligdagen hos personer med epilepsi. I de tilfælde, hvor der er tale om en længerevarende stressbelastnings, kan anbefales at bruge et rehabiliteringstilbud (kapitel 7.3.4).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

På lige fod med andre bør personer med epilepsi opfordres til at leve et aktivt liv og deltage i idræt og motionsaktiviteter. Fysisk aktivitet i grupper kan udover at bidrage til moderat anfaldsbeskyttelse være med til at bedre social integrering, trivsel, knoglesundhed og velvære (kapitel 7.3.4.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: moderat

Sundhedspersonale bør åbne for samtale og have fokus på seksuelle vanskeligheder, hvor det er relevant. Problemstillinger skal drøftes med den læge, der er ansvarlig for behandlingen, og/eller ved uddybende samtale hos sygeplejerske med særlige kompetencer og viden om epilepsi (kapitel 11.1.5).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav, klinisk erfaring

Patienter med nydiagnosticeret epilepsi bør screenes for psykiatriske lidelser, og alle patienter med epilepsi, især ved behandlingsrefraktær epilepsi, bør screenes løbende, f.eks. en gang om året (kapitel 8.1.3).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Ved mistanke om psykiatrisk komorbiditet bør patienten henvises til psykiatrisk udredning og behandling (kapitel 8.1.1).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Det anbefales, at patienter med depression tilbydes psykoterapeutisk behandling (kapitel 8.1.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj, konsensusrapport

Det anbefales, at der hos patienter med depression overvejes antidepressiv medicinsk behandling (kapitel 8.1.5.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Det anbefales, at patienter med angst tilbydes medicinsk og/eller psykoterapeutisk behandling (kapitel 8.1.5).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

På baggrund af høj komorbiditet for ADHD og epilepsi anbefales jævnlig screening for ADHD-symptomer hos børn med epilepsi fra seksårsalderen. Desuden anbefales reevaluering af symptombilledet efter væsentlige medicinomlægninger (kapitel 8.1.8).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Ved mistanke om psykogene non-epileptiske anfald (PNES) bør patienten henvises til hospital med regional funktion med henblik på sikker diagnostik og specialiseret behandling af et tværfaglige team (kapitel 8.3.1.2).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Det anbefales, at der er særlig opmærksomhed på vidensoverlevering ved de forskellige overgange i opvækst og skolegang f.eks. fra institution til skole, fra skole til ungdomsuddannelse og videre til job (kapitel 10.1.3).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Da epilepsi ofte er forbundet med kognitive vanskeligheder, bør den behandlende læge så tidligt i sygdomsforløbet som muligt spørge ind til barnets skolegang, adfærd og indlæring og anbefale udredning ved begyndende tegn på indlæringsvanskeligheder og/eller mistrivsel (kapitel 10.1.4.2).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Der anbefales i det omfang, der er behov, støttende tiltag i børnehave og skole, der imødekommer barnets vanskeligheder. I tilrettelæggelsen kan der ofte følges samme pædagogiske anbefalinger som for børn med specialpædagogiske behov, f.eks. autisme eller ADHD (kapitel 10.1.5)
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

For unge og voksne, hvor det mistænkes, at epilepsien kan medføre uddannelses- og erhvervsproblemer, anbefales iværksættelse af værfaglig funktionsevnevurdering og neuropsykologisk vurdering. Dette er for at sikre tidligst mulig individuel tilpasning af uddannelsesforhold og jobsituation (kapitel 10.1.6.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

For patienter med kognitive problemstillinger, uanset aldersgruppe, bør der tidligt i forløbet tilstræbes en koordineret sammenhængende indsats, f.eks. ved netværksmøder med deltagelse af personer med specifik viden om epilepsi (kapitel 10.1.3)
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Status epilepticus bør klassificeres standardiseret af hensyn til kommunikation vedr. akut behandling (herunder behandlingens intensitet), visitation og behov for monitorering (kapitel 7.1.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: lav

Ved fortsat bevidsthedspåvirkning, efter at status epilepticus klinisk er brudt, anbefales opfølgende EEG med henblik på at vurdere, om der er vedvarende anfald (kapitel 7.1.6.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Ved refraktær status epilepticus anbefales som minimum dagligt EEG (inklusive lørdag, søndag og helligdage) og om muligt med forlænget optagetid* (kapitel 7.1.6.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj
* Kan medføre et ekstra ressourceforbrug som fordrer, at der tilføres ekstra ressourcer til opgaven

Ved superrefraktær status epilepticus anbefales generelt overflytning til hospital med mulighed for cEEG eller dagligt EEG med forlænget optagetid med henblik på detaljeret monitorering og terapistyring (kapitel 7.1.6.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Vagusnerve-stimulation (VNS) kan være indiceret til patienter med medicinsk behandlingsrefraktær fokal, multifokal eller generaliseret epilepsi, hvor epilepsikirurgi ikke er mulig, og hvor stimulation af nervus vagus ikke er kontraindiceret (kapitel 6.3.2).
Anbefaling: stærk
Dokumentation: høj

Personer med epilepsi og deres pårørende/omsorgspersoner skal have løbende information og støtte til mestring af epilepsi og eventuelle ledsagesygdomme. Informationen skal gives af behandlingsstedet og tilpasses individuelt i forhold til den enkeltes epilepsi, alder, modenhed og erfaring, kultur og sprog (kapitel 9.2.1).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Fagpersonale med særlig kompetencer og viden om epilepsi bør forestå vidensedeling til patienter, pårørende samt relevante fagprofessionelle. Formålet er at øge vidensniveau, mestringsevne og sikre en kontinuerlig vidensopdatering (kapitel 9.2.2).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring

Personer med epilepsi og deres pårørende/omsorgspersoner bør som led i deres behandling få information om mulighederne for rådgivning, viden og støttemuligheder, herunder om aktuelle brugerorganisationer/patientforeninger og deres netværksarbejde (kapitel 9.2.2).
Anbefaling: god praksis
Dokumentation: meget lav, klinisk erfaring