8.3 Psykogene non-epileptiske anfald (PNES)

8.3.1. Psykogene non-epileptiske anfald (PNES)

PNES er defineret som pludseligt indsættende non-organiske anfald med forstyrrelser af motoriske, sensoriske, kognitive, bevidsthedsmæssige og/eller emotionelle funktioner. PNES er således ikke viljestyret.

• PNES formodes at være udtryk for en fysisk reaktion på følelsesmæssige belastninger, som patienten ikke selv har kontrol over.
• Prævalensen af PNES er 2 33/100.000 og optræder med kvindelig overvægt.
• PNES forekommer også hos patienter, som har epilepsi (10-30 %).

8.3.2. Behandling af PNES hos voksne

PNES er en invaliderende lidelse, som ofte er forbundet med mange hospitalskontakter. Ved investering i et standardiseret patientforløb, inkl. det diagnostiske video-EEG, kan de samlede socioøkonomiske udgifter reduceres væsentligt.

• Behandling af PNES bør varetages af et tværfagligt team bestående af neurolog, psykiater, neuropsykolog, sygeplejespecialist, fysioterapeut og mulighed for socialrådgivning.
• Medicinsk behandling er kun indiceret ved tilgrundliggende behandlingskrævende psykiatriske lidelser.
• Behandlingen omfatter identificering og reduktion af belastninger, psykoedukation og pædagogiske foranstaltninger.
• Diverse psykoterapeutiske metoder kan anvendes til behandling af PNES, men evidensen for effekten er lav.
• Der er bedst evidens for kognitiv terapi CBT, hvor der er fokus på identifikation of dysfunktionelle tanker, forståelse af forholdet mellem tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner, samt fokus på ændring af uhensigtsmæssige adfærd.
• Andre terapeutiske metoder er f.eks. psykodynamisk gruppepsykoterapi, hypnose, mindfulness-baseret terapi, ”Acceptance and Commitment Therapy (ACT)” og ”Integrative Cognitive Model”.
• Sammenligning af effekten af behandlingsformer er vanskelig på grund af manglende konsensus om de diagnostiske kriterier og mangel på ensartet terminologi.
• De terapeutiske mål ved behandling af PNES er anfaldsfrihed og øget dagligt funktionsniveau. En del af patienterne har dog ofte fortsat dårlig livskvalitet, formentlig på grund af ubehandlet psykiatrisk komorbiditet.

8.3.3. Anfaldshåndtering ved PNES

Anfald ved PNES brydes ikke medicinsk. Er patienten diagnosticeret med PNES, og er anfaldet genkendeligt for de pårørende, er der ikke behov for at tilkalde akut hjælp.
Det anbefales at skabe ro omkring patienten, berolige og skærme på en værdig måde. Dette gælder både voksne og børn.
Se også www.funktionelleanfald.dk

8.3.4. Prognose

Resultaterne af flere studier har vist, at psykoterapi er en effektiv behandling for PNES, og ca. 50 % af patienterne bliver anfaldsfri, og 80 % får > 50 % reduktion i anfaldsfrekvensen. Et dansk studie har også vist, at psykoterapi ikke alene resulterer i anfaldsreduktion, men har væsentlige samfundsøkonomiske gevinster.
Referencer (3,6,8)3. Kanemoto K, LaFrance WC, Jr., Duncan R, Gigineishvili D, Park SP, Tadokoro Y, et al.PNES around the world: Where we are now and how we can close the diagnosis and treatmentgaps-an ILAE PNES Task Force report. Epilepsia Open. 2017;2(3):307-16.6. Operto FF, Coppola G, Mazza R, Pastorino GMG, Campanozzi S, Margari L, et al.Psychogenic nonepileptic seizures in pediatric population: A review. Brain Behav.2019;9(12):e01406.8. Reuber M, Pukrop R, Bauer J, Helmstaedter C, Tessendorf N, Elger CE. Outcome inpsychogenic nonepileptic seizures: 1 to 10-year follow-up in 164 patients. Ann Neurol.2003;53(3):305-11.

8.3.5. Særligt for børn

Det kliniske billede af PNES hos børn er noget anderledes end hos voksne, både når det gælder semiologi, ætiologi, prædisponerende/provokerende faktorer, som ofte giver differentialdiagnostiske udfordringer.

• Karakteristika af anfaldende er meget varierende og atypiske. De motoriske symptomer er mindre dominerende, og hyppigt virker barnet fraværende. Der beskrives også ofte aurasymptomer.
• PNES-diagnose stiles oftest mellem 10,5-15-årsalderen med overrepræsentation hos piger.

Årsager til PNES hos børn og afledte vanskeligheder

• PNES kan forstås som en belastningsrelateret lidelse og må hos børn og unge ses i nær sammenhæng med almen trivsel.
• Som for voksne er årsagen til udvikling af PNES hos børn og unge diffus. Der er fortsat mange uafklarede disponerende faktorer, men der ses øget forekomst af henholdsvis skolefaglige udfordringer/indlæringsvanskeligheder samt højere forekomst af stressorer i familiemiljøet hos børn forud for udviklingen af PNES.
• Ligeledes beskrives psykiatrisk komorbiditet med højere forekomst af depression og angstlidelser end hos baggrundspopulationen. Særligt for børn og unge er der tillige høj forekomst af skolevægring forbundet med PNES.

Behandling og støtte
Diagnosticering af PNES bør ledsages af information til familien omkring denne anfaldslidelse, anfaldshåndtering, mulig behandlingsindsats og viderehenvisning.

Behandling af PNES hos børn og unge skal varetages af funktionelle teams under somatiske hospitalsafdelinger eller i psykiatrien.

• Hos et barn eller en ung, der udvikler PNES, bør det afklares, om der foreligger indlæringsvanskeligheder eller andre skolefaglige problemstillinger, som kan afdækkes og tilgås pædagogisk med det formål at afstemme kravniveauet med barnets formåen.
• Der bør være særlig opmærksomhed på at afdække og reducere mulige belastningsreaktioner i barnets/den unges hverdag både i hjemmet, skole og fritid, herunder eventuelle mobbe-problematikker. Familiemæssigt bør der også være opmærksomhed på, om der er behov for støttende tiltag, såsom familierådgivning eller behandling.
• For børn og unge er en væsentlig del af behandlingsindsatsen at fokusere på generel trivsel, herunder at sikre det daglige funktionsniveau trods anfald. Med det fokus kan der gøres brug af mange af de instanser omkring børn og unge, der arbejder på denne front. PPR, skolers AKT-ordninger, social- og familierådgivning med fokus på at støtte op omkring familien og de særlige udfordringer og behov, anfaldslidelsen afføder.
• Et højt informationsniveau om anfaldslidelsen til hjemskole og familien anbefales. PNES-anfald kan være ganske svære at håndtere i et skolemiljø, og det vil være til gavn for både patienten, lærere og andre elever at der er givet et højt nok informationsniveau fra behandlingsinstanser til, at skolen kan lave klare handleplaner for, hvordan elevens anfald håndteres i skoletiden og blandt kammerater.

Referencer (5,6)5. Szabo L, Siegler Z, Zubek L, Liptai Z, Korhegyi I, Bansagi B, et al.A detailed semiologicanalysis of childhood psychogenic nonepileptic seizures. Epilepsia. 2012;53(3):565-70.6. Operto FF, Coppola G, Mazza R, Pastorino GMG, Campanozzi S, Margari L, et al.Psychogenic nonepileptic seizures in pediatric population: A review. Brain Behav.2019;9(12):e01406.
Sundhedsstyrelsen, 2020, Specialevejledning i neurologi: https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/Specialeplan-for-neurologi/Specialevejledning-for-Neurologi-den-22062020.ashx?la=da&hash=70A23E536B383E322FD1096FC91A639CC8DE48BD
Komiteen for Sundhedsoplysning, 2012, “Når kroppen siger fra”, Patientrettet: https://pure.au.dk/portal/da/persons/per-fink(22d646ca-5dee-456c-ae39-6c0687a18ce8)/publications/naar-kroppen-siger-fra(eb2edfca-2cfa-4e63-8d9f-27b739df974d).html

Se også:

• Specialrådgivning om Epilepsi
  Er en landsdækkende rådgivningsfunktion, hvis primære formål er at rådgive professionelle og borgere med epilepsi samt deres pårørende. De kan kontaktes med henblik på rådgivning i en række socialfaglige spørgsmål. Kan anvendes, når patienten har PNES som komplikation til epilepsi. Specialrådgivning om Epilepsi har desuden udgivet en del publikationer, hvor der kan hentes råd og vejledning omkring støtte og inkluderende tiltag til borgere med epilepsi:
  • ”Epilepsi og autisme ”
  • ”Voksne og epilepsi”
  • ”Børn og Epilepsi”,
  • ”Børn og Epilepsi – Praktiske Råd”
  • ”Unge og Epilepsi”

http://www.filadelfia.dk/formidling/specialraadgivning

8.3.6. Ikke-lægefagligt resume: Psykogene non-epileptiske anfald (PNES)

Hvad er psykogene non-epileptiske anfald (PNES)?
Psykogene non-epileptiske anfald, også kaldet PNES eller funktionelle anfald, er psykisk betingede anfald, som ligner, men ikke er, epilepsi. PNES er udtryk for en fysisk reaktion på tanker, følelser eller andre følelsesmæssige belastninger, som man ikke kan kontrollere eller bearbejde, og som kommer til udtryk i anfald, som minder om epileptiske anfald.

Hvordan behandler man psykogene non-epileptiske anfald (PNES)?
PNES skal ikke behandles med epilepsimedicin, men ved psykologisk behandling. Hvis der er en tilgrundliggende angst eller depression, skal det behandles hos en psykiater og/eller psykolog. Der er nogle epilepsiklinikker i Danmark med et specialiseret psykologisk/psykiatrisk behandlingstilbud til personer med PNES.