Status epilepticus klassificeres efter fire akser
- Semiologi
- Ætiologi
- EEG
- Alder
Bemærk dog, at semiologi og EEG kan ændres med tiden, og derfor er klassifikationen dynamisk. F.eks. kan SE starte som fokal-motorisk SE, udvikle sig til KSE og siden hen til NKSE med koma.
Skal altid beskrive både
Simplificeret inddeling af SE (uddrag reference 1), hvor også den fulde klassifikation kan findes.
EEG ved SE beskrives i henhold til international terminologi.
Inddeling af SE efter aldersgruppe indgår også i klassifikationen.
Uddybning kan ses i Reference (1)1. Trinka E, Cock H, Hesdorffer D, Rossetti AO, Scheffer IE, Shinnar S, et al. A definitionandclassification of status epilepticus--Report of the ILAE Task Force on Classification of StatusEpilepticus. Epilepsia. 2015;56(10):1515-23..
Referencer (1,2,3,4,5)1. Trinka E, Cock H, Hesdorffer D, Rossetti AO, Scheffer IE, Shinnar S, et al. A definitionandclassification of status epilepticus--Report of the ILAE Task Force on Classification of StatusEpilepticus. Epilepsia. 2015;56(10):1515-23.2. Leitinger M, Trinka E, Gardella E, Kalss G, Beniczky S. Salzburg criteria: can we extendvalidation to criticalcare? - Authors' reply. Lancet Neurol. 2017;16(1):25-6.3. Leitinger M, Trinka E, Gardella E, Rohracher A, Kalss G, Qerama E, et al.Diagnosticaccuracy of the Salzburg EEG criteria for non-convulsive status epilepticus: a retrospective study.Lancet Neurol. 2016;15(10):1054-62.4. Hirsch LJ, LaRoche SM, Gaspard N, Gerard E, Svoronos A, Herman ST, et al. AmericanClinical Neurophysiology Society's Standardized Critical Care EEG Terminology: 2012 version. J ClinNeurophysiol. 2013;30(1):1-27.5. Hirsch LJ, Fong MWK, Leitinger M, LaRoche SM, Beniczky S, Abend NS, et al.American Clinical Neurophysiology Society's Standardized Critical Care EEG Terminology: 2021Version. J Clin Neurophysiol. 2021;38(1):1-29.
Det er afgørende, at tilgrundliggende årsag til SE eftersøges og om muligt behandles. Parallelt med udredningen sikres vitale funktioner, og der gives akut anfaldsbehandling ved KSE.
Under SE er hjernen og kroppen i en ekstrem overbelastet tilstand, hvor fysiologiske processer i stigende grad foregår i et patologisk iskæmisk/anaerobt miljø med risiko for kollaps af kompensatoriske autoregulatoriske mekanismer.
Excessiv frigivelse af eksitatoriske neurotransmittorer under langvarig SE er neurotoxisk og giver risiko for varig cerebral skade. SE kræver derfor tæt observation og hurtigst muligt symptomatisk behandling, herunder generel anæstesi og assisteret ventilation ved refraktær SE. Under sedation kan det ikke længere klinisk vurderes, om patienten er i SE, og den cerebrale tilstand må vurderes ved hjælp af EEG.
Er nødvendig under alle former for SE på grund af risiko for kredsløbs- og respiratorisk svigt.
Ved SE med prominente motoriske fænomener kan det som regel klinisk konstateres, om en igangværende behandling er tilstrækkelig, medmindre patienten er sederet.
Fortsat bevidsthedssvækkelse, efter KSE er ophørt, kan hos den usederede patient skyldes:
Ved brug af kontinuert EEG (cEEG) kan påvises, at ca. 1/3 af patienter med SE fortsætter med at have vedvarende eller intermitterende anfaldsaktivitet i EEG efter klinisk anfaldsophør. Den prognostiske betydning af intermitterende anfaldsaktivitet er dog usikker.
Hvis en patient med KSE efter intensivering af antiepileptika fortsat ikke vågner op trods ophørte konvulsioner, er den eneste mulighed for at konstatere, om behandlingen har effekt, at foretage yderligere EEG-optagelser. Dette gælder også for de fleste af de patienter, der fra starten har fået konstateret NKSE.
Ved RSE og SRSE kræves EEG-monitorering med henblik på terapistyring i form af
I begge tilfælde kan man konstatere, om der fortsat er anfaldsaktivitet i registreringsperioden og justere behandlingen derefter.
Mortaliteten ved SE er høj både på kort og på lang sigt. To år efter SE er ca. 50 % døde.
Prognosen ved KSE hos børn adskiller sig fra prognosen hos voksne, idet mortaliteten i børnepopulationen er væsentligt lavere.
Hvad betyder status epilepticus?
Langt de fleste epileptiske anfald stopper af sig selv. Hvis et anfald i sjældne tilfælde ikke ophører i løbet af få minutter, eller hvis det ene anfald afløser det andet, uden at man er kommet til sig selv, kalder man det status epilepticus, og det forkortes tit til ”SE”.
Der findes forskellige typer af status epilepticus, afhængig af hvilke dele af hjernen, der er involveret i anfaldene. Status epilepticus er relativt sjældent, men skal behandles hurtigst muligt, da langvarige anfald giver risiko for skader i hjernen og kan udvikle sig til en livstruende situation.
Hvad skyldes status epilepticus?
De fleste, der får status epilepticus, er personer som IKKE i forvejen har epilepsi, men som får anfald på grund af en akut skade i hjernen. Det kan være hjerneblødning, hjernebetændelse eller lignende.
Hos personer, der i forvejen har epilepsi, er den hyppigste årsag til status epilepticus, at man har glemt at tage sin medicin, eller at medicinen er taget forkert. I visse tilfælde kan status epilepticus også opstå som konsekvens af en infektion, f.eks. lungebetændelse eller grundet stress eller søvnmangel, som kan forværre anfaldene.
Hvordan finder man ud af, om der er tale om status epilepticus?
Som regel er det åbenlyst, når der er status epilepticus, idet man kan se, at kramperne varer ved og ved. Hvis der er tvivl, f.eks. hvis der er tale om anfald uden synlige kramper, kan det afklares ved hjælp af EEG-undersøgelse, se kapitel 7.1.6.2.
Hvordan behandles status epilepticus?
Under behandlingen af status epilepticus kan det være nødvendigt at blive bedøvet og lagt i respirator, hvor der kan gives forskellige typer medicin i en blodåre for at få anfaldene til at stoppe. Når man er under bedøvelse, kan kramperne ikke længere ses med det blotte øje, men der kan stadig være epileptisk aktivitet i hjernen, og det kan derfor være nødvendigt at foretage EEG-undersøgelse vedvarende eller dagligt, og til man har fået anfaldene under kontrol. Respiratorbehandlingen kan være nødvendig, ind til status epilepticus er ophørt.
Kan status epilepticus anfald være farlige?
Langvarig status epilepticus kan medføre risiko for hjerneskade og udvikle sig til en livstruende tilstand.
Hvad kan pårørende/hjælpere gøre ved længerevarende anfald uden for hospitalet?
Under status epilepticus er både hjerne og krop enormt overbelastet. Det er derfor vigtigt, at der reageres ved anfald, der varer længere end 3-5 minutter for at forbygge, at der udvikles status epilepticus. Ved anfald der varer længere end 3-5 minutter gøres dette ved at give lægeordineret anfaldsbrydende medicin (f.eks. Stesolid®, Buccolam®, Rivotril®). Hvis der ikke kan gives anfaldsbrydende medicin f.eks fordi det ikke er lægeordineret eller hvis anfaldet ikke stopper indenfor de næste 5-10 minutter, skal der ringes 112.Du kan læse mere under kapitel 7.2.