Fuld anfaldskontrol er af afgørende betydning for patientens livskvalitet og sociale muligheder.
Der er imidlertid ca. en tredjedel af patienter, som ikke opnår anfaldskontrol ved medicinsk behandling.
Fortsatte anfald kan skyldes
At stille en ætiologisk diagnose kan være afgørende for at vælge det mest hensigtsmæssige antiepileptikum, f.eks. ved specifikke epilepsisyndromer eller ionkanalsygdomme.
Referencer (1)1. Xu Y, Nguyen D, Mohamed A, Carcel C, Li Q, Kutlubaev MA, et al.Frequency of a falsepositive diagnosis of epilepsy: A systematic review of observational studies. Seizure. 2016;41:167-74.
Patienter, som ikke har opnået anfaldskontrol efter to relevante antiepileptika i doser, hvor det forventede fulde potentiale er udnyttet før optræden af uacceptable bivirkninger, bør henvises til behandling på regions- eller højt specialiceret afdeling, hvor et tværfagligt team og video-EEG-monitorering er tilgængelig.
Hos børn:
Ved medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi bør patienten vurderes med henblik på ikke-medicinsk behandling.
Ikke farmakologisk behandling omfatter:
Hos børn:
Specialevejledning for Neurologi 22. juni 2020,
https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/Specialeplan-for-neurologi/Specialevejledning-for-Neurologi-den-22062020.ashx?la=da&hash=70A23E536B383E322FD1096FC91A639CC8DE48BD
Specialevejledning for Pædiatri 3. juli.2020,
https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/Specialeplan-for-p%C3%A6diatri/SST_Specialevejledning_for_Paediatri-03072020.ashx?la=da&hash=627A117631E606CC2B4AC7D4E1B56E469FA8F28A
MRI (magnetisk resonans: MR-skanning, PET: Positron emissions tomografi, TDM (therapeutic drug monitoring):
Kontrol af plasmakoncentrationen af antiepileptika
Guld standard for at diagnosticere anfald er analyse af video-EEG-registreringer med patientens habituelle kliniske episoder, se kapitel 4.1.
Video-EEG-registrering skal evalueres af læger med uddannelse og erfaring i vurdering af semiologi og EEG.
Forudsætninger og fremgangsmåde:
Kvalitetskrav
EEG-rapport og formidling af resultater
Minimum standard for long-term video-EEG monitoring:
https://www.ilae.org/guidelines/guidelines-and-reports/proposed-guideline-minimum-standards-for-long-term-video-eeg-monitori
Ved medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi, eller hvis epilepsikirurgi overvejes, skal der foretages MRC efter EPI-KIR protokol ved 3T, inkluderende ILAE’s retningslinjer, se også kapitel 3.1.8.3.
MRC efter EPI-KIR protokol/epilepsiprotokol
Særligt for børn:
Medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi kan være led i adskillige metaboliske og/eller progressive sygdomme.
Genetisk udredning overvejes ved medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi og ved
Patienter med metaboliske sygdomme vil ofte være somatisk påvirkede ud over anfaldene, herunder kan der ses encefalopati, organpåvirkning, intoksikation eller abnorm tonus.
Ved neonatale kramper henvises til Dansk Pædiatrisk Selskab:
http://paediatri.dk/images/dokumenter/Retningslinjer_2019/Udredning_af_anfald_i_neonatalperioden_-_DPS_guideline_-_revideret.pdf
Reference (8,9)8. Sanchez Fernandez I, Loddenkemper T, Gainza-Lein M, Sheidley BR, Poduri A.Diagnostic yield of genetic tests in epilepsy: A meta-analysis and cost-effectiveness study.Neurology. 2019.9. van Karnebeek CDM, Sayson B, Lee JJY, Tseng LA, Blau N, Horvath GA, et al.Metabolic Evaluation of Epilepsy: A Diagnostic Algorithm With Focus on Treatable Conditions.Front Neurol.2018;9:1016.
Særligt for børn
Patienter med behandlingsresistent epilepsi har stor risiko for psykiatrisk komorbiditet, se kapitel 8.1.
Alle patienter bør henvises til højere specialiseret niveau, hvis der ikke foreligger diagnostisk afklaring eller ved fortsat anfaldsaktivitet.
Bliver man altid anfaldsfri, når man får medicin mod epilepsi?
Nej – desværre er det kun to tredjedele af alle med epilepsi, som opnår at blive anfaldsfri ved hjælp af medicinsk behandling.
Hvorfor bliver man ikke anfaldsfri?
Der kan være forskellige grunde til, at epilepsimedicinen ikke kan gøre en anfaldsfri. I nogle tilfælde viser det sig, at der slet ikke er tale epilepsi, men en anden sygdom med lignende symptomer, eller at der er tale om anden type epilepsi, end man først troede. Det kan også være, at man har glemt at tage medicinen, eller at medicinen ikke bliver taget på den rigtige måde.
I de fleste tilfælde, hvor medicinen ikke virker, skyldes det, at man har såkaldt ”medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi”, hvilket grundlæggende betyder, at medicinen ikke virker efter hensigten. Hvis det er tilfældet, kan man undersøge, om det er muligt at behandle epilepsi kirurgisk i stedet for medicinsk. Hvis det ikke er muligt, kan man i nogle tilfælde prøve ikke-medicinske behandlinger såsom elektrisk nervestimulation (vagusnerve-stimulator) kapitel 6.3 eller diætbehandling, se kapitel 6.4.
Hvordan finder man ud af, om der er tale om medicinsk behandlingsrefraktær epilepsi?
Hvis man har sikret, at medicinen har været givet på den rigtige måde og i rigtig dosis, kan man undersøge, om epilepsidiagnosen er korrekt. Her vil det første skridt være at undersøge hjernen under et anfald for at sikre, at der rent faktisk er tale om epilepsi. Dette gøres med en EEG-undersøgelse af hjernen og video af selve anfaldet. Herved kan lægerne blive klogere på, om der er tale om epilepsi, typen af epilepsi, og om der er andre mulige behandlingsmetoder. Video-EEG- undersøgelsen kræver indlæggelse på hospital i nogle dage, hvor man ofte trapper epilepsimedicinen ned for at fremprovokere en anfald, som lægerne kan måle på.
Hvis Video-EEG-undersøgelsen viser, at en operation kan være en behandling for epilepsi, skal man finde årsagen til epilepsien med skanninger af hjernen og afgrænse det sted i hjernen, anfaldene kommer fra, og som man vil kunne fjerne med en operation (du kan læse mere om kirurgisk behandling af epilepsi i kapitel 6.2. Man kan også undersøge, hvordan epilepsien påvirker f.eks. hukommelse, overblik og koncentration. Det foregår i så fald ved en neuropsykologisk undersøgelse.
Hvad hvis jeg tager min medicin korrekt, men stadig får anfald?
Hvis du oplever, at du stadig får anfald, selv om du tager din medicin, kan det være, at medicinen ikke virker for dig. Det er vigtigt, at du i så fald kontakter din læge, som vil igangsætte en undersøgelse af, hvorfor du bliver ved med at opleve anfald.
I nogle tilfælde er diagnosen helt korrekt, men din krop reagerer ikke på epilepsimedicin. I de tilfælde vil lægen undersøge, om man kan hjælpe dig ved brug af ikke-medicinske behandlingsmuligheder. Du kan læse mere om de forskellige typer af ikke-medicinsk behandling i de næste kapitler.